C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
a) Dagtilbudspædagogik
|
Kompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktik
Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.
|
Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.
Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.
|
Vidensmål:
Den studerende har viden
om …….
|
Færdighedsmål:
Den studerende kan ……..
|
Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?
Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?
Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?
|
Hvordan vil jeg som studerende
konkret arbejde med disse videns-
og færdighedsmål?
|
det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov,
|
tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation,
|
Barnets forudsætninger for på bedst mulig vis
at udvikle egne ressourcer og potentiale er
afhængigt af trygge og omsorgsfulde
omgivelser, der gennem en positiv og
anerkendende tilgang med øje for barnets
ressourcer og behov, skaber grundlæggende
rammer for et sundt og udviklende
læringsmiljø.
Vi skal i dagtilbuddet inkludere børn uanset
deres forudsætninger og en af pædagogens
store udfordringer er her, hele tiden at søge
at ændre/tilpasse læringsmiljøet, så det også
inkluderer og giver lige muligheder for børn
med særlige behov.
Den studerende vil gennem iagttagelse af og
deltagelse i hverdagens praksis og
pædagogisk planlagte aktiviteter, få viden om
og erfaringer med aldersgruppens generelle
udvikling og indblik i de forskellige
forudsætninger, der kan være for indgå i et
udviklende og lærende fælleskab.
Overvejelser og refleksioner ifm dette,
nedskrives i logbog og drøftes til den
ugentlige vejledning.
Det forventes, at den studerende løbende
bidrager med at tilrettelægge differentierede
pædagogiske aktiviteter gennem analyse af
børns forudsætninger, interaktion og
kommunikation både selvstændigt og
i samarbejde med stuens kollegaer.
|
|
samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling,
|
skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,
|
Barnet er et unikt og værdifuldt individ med
en iboende medfødte forudsætninger som
udvikles - ikke under passiv modtagelse - men
gennem et aktivt samspil med sin omverden.
Kvaliteten af de relationer barnet udvikler sig i
er af afgørende betydning for dets leg, læring,
socialisering, trivsel og udvikling.
Vi anser tilknytning som forsætning for læring
og er i den pædagogiske praksis derfor
afhængige af vores evne til at skabe
betydningsfulde og positive relationer til
børnene.
Den studerende vil gennem sine daglige
samspil med børnene få konkrete erfaringer
med at skabe relationer og herigennem en
indsigt i vigtigheden af nærværende, positive
relationer og deres betydning for det enkelte
barns trivsel, udvikling og læring.
|
|
dialog og professionel kommunikation,
|
kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,
|
Kommunikation handler - særligt i arbejdet
med små børn - ikke kun om det talte sprog,
men i høj grad også om kropssprog,
stemmeleje, afpasse passende tempo ift til
barnets initiativer osv.
Vi arbejder ud fra Marte meo med
anerkendende kommunikation. Det enkelte
barn skal føle sig set hørt og forstået.
Kommunikationen med forældre skal bygge
på åbenhed og dialog, således at vi viser
hinanden gensidig respekt, tillid og
troværdighed. Det er vigtigt, at der er gensidig
dialog og information mellem forældre og
personale, så barnets to verdener kan hænge
sammen. Vi skal vise forståelse for hinandens
sociale og kulturelle baggrund, så der skabes
tryghed og derved udvikling for barnet.
Personalesamarbejdet i Tryllefløjten bygger
på faglig og personlig udvikling, engagement,
livsglæde/arbejdsglæde, ansvarlighed, dialog
og refleksion.
Den studerende vil få mulighed for at deltage
i en forældresamtale, forældremøde,
forældrecafe hvis det afholdes under i
den studerendes praktikperiode hos os.
Det vægtes også at den studerende prøver, at
være med til en supervision hos institutionens
psykolog og er tilstede, når børneergo-
terapeuten kommer.
Den studerende deltager i vores fælles
p-møder, afdelingsmøder, stuemøder.
Det forventes at den studerende øver
sig i at indgå i den fælles refleksion og dialog
ved at sætte ord på observationer,
overvejelser og tanker i et faglige forums.
|
|
leg, legeteori og legekulturer
|
rammesætte børns leg,
|
Børn leg er vigtig og fortæller meget om hvor de er i deres udvikling. I Tryllefløjten er vi opmærksomme på legens betydning for barnets læring og udvikling af sociale kompetencer og værner om legen ved, at vi som voksne er med på sidelinjen til at guide, understøtte og skabe rum og rammer for den.
Den studerende vil i hverdagens praksis og gennem fællesrefleksioner med få viden og konkrete erfaringer med dette.
|
|
kropslig, kreativ, musisk og
æstetisk læring og udfoldelse i
pædagogisk praksis
|
målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og
|
I vores arbejde med læreplanerne arbejder vi
med temaerne: krop & bevægelse, kultur- &
kulturelle udtryksformer og naturen &
naturfænomener.
Dette viser sig både i de detailplans planlagte
aktiviteter, men også i vores måde at være
bevidste om at tænke ind og udvikle på
børnenes kompetencer indenfor områderne i
hverdagens rutiner og i ikke på forhånd
planlagte aktiviteter (samling, legeplads,
tegne osv.).
Den studerende vil jævnligt komme til at skulle stå for at planlægge og udføre en samling med børnene.
Den studerende skal målsætte, tilrettelægge og evaluere en pædagogisk aktivitet.
|
|
omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.
|
tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse
|
Vi skaber for barnet rammerne for en tryg og omsorgsfuld hverdag med forudsigelighed, følelsen af at være betydningsfuld i et fællesskab og voksne, der har fokus på det enkelte barns potentialer, ressourcer og behov.
Vi har tæt forældresamarbejde om barnets udvikling og trivsel.
Vi har tværfagligt samarbejde i lokalområdet, der bidrager til en forebyggende indsats, hvis vi har bekymringer om ift et barn.
Vi er underlagt en skærpet underretningspligt til kommunen, ved kendskab til problematiske forhold, der påvirker barnets sundhed, udvikling og trivsel.
|
|
Anbefalet relevant litteratur:
|
Dagtilbudspædagogik 3. praktik
|
Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling – 3. praktik
Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
|
Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.
|
Vidensmål:
Den studerende har viden om …….
|
Færdighedsmål:
Den studerende kan ……..
|
Hvordan afspejles det i pædagogernes praksis?
Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?
Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?
|
Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål?
|
samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger
forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,
|
identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling
og kvalitet,
|
Tryllefløjten er kommunal daginstitution med udvidede åbningstider.
Vores institution er i folkemunde også kaldet pendlerinstitutionen, da mange af vores forældre arbejder udenbys og dagligt bruger tid på at pendle fra og til arbejde, hvilket også betyder at de fleste af vores børn gennemsnitligt tilbringer længere og mere skæve tider i vores institution end i en almindelig daginstitution. Det er dog aldrig oplevet, at hele den fulde åbningstid bliver brugt dagligt over længere tid.
Måden samfundet udvikler sig på - supermarkeder med åbningstider til kl.22 osv. - skaber krav om fleksibilitet i dagtilbuddene og et øget behov for denne slags institutioner, hvilket giver fagligt krævende udfordringer i den pædagogiske praksis.
En stor del af børnenes vågne timer er de i daginstitutionen og selvom vi som kvalificerede pædagoger søger at skabe betydningsfulde udviklingsstøttende samspil med henblik på trivsel, udvikling og læring, er barnet her hele tiden en lille del af et stort fællesskab. Vi har her en særlig problematik, vi som institution med udvidede åbningstider, skal være opmærksom på.
Vi får områdeledelse januar 2015 – hvilken indflydelse kommer det til at have på den daglige praksis?
Forholdene på dagtilbudsområdet er også udfordret ved hele tiden løbende, at skulle forholde sig til besparelser med samtidige krav om højere kvalitet, gode men tidskrævende skemaer/metoder om udredning af det enkelte barns kompetencer (kompetencehjul) og massiv dokumentation af det pædagogiske arbejde. Hvilken betydning har det pædagogiske arbejde i praksis?
Det forventes at den studerende løbende gør sig overvejelser om hvilke problemstillinger han/hun ser, nedskriver det i logbogen og tager det op til refleksion og drøftelse til vejledning.
|
|
leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,
|
udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske
børnemiljø,
|
I vores arbejde med læreplanerne arbejder vi
med 6 udviklingsområder hvor 3 af dem er:
krop & bevægelse, kultur- &
kulturelle udtryksformer og naturen &
naturfænomener.
Dette viser sig både i de detailplans planlagte
aktiviteter, men også i vores måde at være
bevidste om at tænke ind og udvikle på
børnenes kompetencer indenfor områderne i
hverdagens rutiner og i ikke på forhånd
planlagte aktiviteter (samling, legeplads,
tegne osv.).
Den studerende vil jævnligt komme til at skulle stå for at planlægge og udføre aktiviteter og samling med børnene.
Den studerende skal gøre sig overvejelser om små eller større tiltag ift at udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø.
|
|
forandringsprocesser og innovation,
|
bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,
|
Implementeringen af børneintra, Ipads og kompetencehjul ligger ikke langt tilbage og arbejdet med disse er stadig nyt for os og vi arbejder stadig med at lære redskaberne at kende samt de muligheder, der ligger i at arbejde med dem.
Vi vil være åbne overfor innovative og eksperimenterende tiltag samt give plads til den studerende til at kunne turde fejle og drage sine erfaringer heraf.
|
|
inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser,
|
inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser,
|
|
|
didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og
|
sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder
og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion
over pædagogisk praksis og
|
Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling
af pædagogisk praksis, herunder dokumentation
og evaluering arbejder vi med gennem vores
arbejde med læreplaner – vi laver her
detailplaner på trin 3.
For at synliggøre det pædagogiske arbejde i Tryllefløjten, arbejder vi med mange former for dokumentation bl.a. med foto, udstillinger, skriftlighed mm samt den årlige EXPO (en tilbagevendende begivenhed, hvor vi på forskellig vis offentliggør produkter og processer fra årets tema.
Dokumentationen planlægges ud fra de enkelte detailplaner og ud fra æstetiske principper.
Dagligdagen dokumenteres i afdelingernes dagbøger.
På Trin 3 arbejder vi bl.a. med læringshistorier og laver for- /efterundersøgelser. For-/efterundersøgelser ses som redskab, til at systematisere børnenes viden om et givent emne, før/efter vi har arbejdet med det. Det er metoder, der er med til at dokumentere/evaluere læreprocessen.
Vi delevaluerer vores pædagogiske arbejde med detailplanen på stuemøderne, på afdelingsmøderne og har en stor opsamlende evaluering af vore årstema på et fælles personalemøde.
Vi anvender i perioder logbøger til at beskrive og evaluere på en konkret aktivitet eller et mindre forløb. Refleksionerne nedskrives i bogen umiddelbart efter aktiviteten/forløbet er slut.
Vi forventer, at du som studerende, bruger dit porte folie og løbende nedskriver refleksioner over praksis i din logbog.
Logbogen vil være fast punkt på dagsordenen til vejledningen. Den bruges til at drøfte dine refleksioner med vejleder.
Du vil som studerende stå for at føre referat af
vejledningstimerne.
|
|
førstehjælp.
|
udføre grundlæggende førstehjælp.
|
Institutionen opdaterer løbende gennem et 1 dags kursus kendskab til grundlæggende førstehjælp for hele personalegruppen, hvilket foregår på nogle bestemt udvalgte af vores pædagogiske dage.
Afholdes det under den studerendes praktikperiode, deltager den studerende også.
|
|
Anbefalet litteratur:
|
Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiode
|
Arbejdsplan for studerende:
Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?
|
Den studerende kan forvente arbejdstider indenfor kl.6.30-18.30 og vil i både 2. og 3. praktikperiode kunne forvente at arbejde alene.
|
Den studerendes placering på praktikstedet
Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.
|
Vuggestueafdeling på Pokusstuen med børn i alderen ca.18-36 mdr.
|
Organisering af praktikvejledning
Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?
Hvordan inddrages den studerendes logbog?
|
Vejledning afholdes gennemsnitligt 1 time/uge.
Den studerende og vejleder laver i fællesskab en overordnet dagsorden for vejledningstimerne
Emner fra hverdagen beskrevet i logbogen indgår som punkter til refleksion og udvælges af den studerende eller vejleder. Logbog/ porte folie skal være tilgængelig for vejleder.
Den studerendes arbejde med sine kompetencemål drøftes/evalueres som fast punkt på dagsordenen.
Personale-, afdelings- og stuemøder betragtes som en del af vejledningen, hvor den studerende har sit eget faste punkt på dagsordenen. Her orienterer den studerende den øvrige personalegruppe om målene for praktikken.
Størstedelen af vejledningstimerne vil foregå med vejleder, men hvis der er ønske om at få viden om specifikke metoder, områder mm som andre i Tryllefløjten kan byde ind med, vil det være muligt at planlægge vejledning i forhold til det.
Den studerende skriver referat af vejledningstimerne.
|
|
|
|
|
|
|
|